Dan Ringgaard og Jonas Ross Kjærgård (red.): genbesøgt. inger christensens efterladte papirer

Inger Christensen er noget helt særligt. Med værker som det (1969), Brev i april (1979), alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991) har hun bjergtaget læsere verden over og skrevet sig sikkert ind i den nordiske litteraturhistorie. Godt nok fik hun aldrig den nobelpris, som mange mener, hun havde fortjent, men hendes status som en af sin tids største digtere kan ingen tage fra hende. Interessen for hendes forfatterskab ses også i litteraturforskningen, hvor der siden debuten i 1962 er udgivet et væld af artikler, antologier og gennemført større forskningsprojekter. Helt aktuelt synes der ligefrem at være en forøget interesse for hendes værker, blandt andet udmøntet i fire akademiske afhandlinger inden for de seneste 10 år (af henholdsvis Anne Gry Haugland, Henning Fjørtoft, Per Lindegård og Silje Ingeborg Harr Svare).